Dette Female Community event var dedikeret til kvindelige iværksættere og founders, der ønskede at styrke deres virksomhed gennem business development. Vi samlede et fællesskab af ambitiøse kvinder til et inspirerende oplæg og netværk.
Vækststrategier for startups
Til dette Female Community event delte Sissel sine erfaringer med at drive startups og gav konkrete perspektiver på forretningsudvikling. Med afsæt i sit arbejde i startupmiljøet satte hun fokus på salgsoptimering, leadgenerering og skalering af virksomheder og viste, hvordan vækst kan skabes gennem struktureret arbejde, også uden en dedikeret salgsafdeling.
Om Sissel Hansen
Sissel Hansen er founder af Startup Guide, ofte beskrevet som "The Lonely Planet for entrepreneurs". Den første bog blev udgivet i 2014 og er nu tilgængelig i mere end 60 byer verden over. Sissel har en baggrund fra Kaospiloterne i Aarhus, hvor hun studerede i et år fra 2014 til 2015, inden hun droppede ud for at udvikle Startup Guide på fuld tid. Siden da har hun praktiseret "Learning by doing" og opbygget Startup Guide til en global virksomhed, med fokus på at hjælpe iværksættere over hele verden.
Ved siden af Startup Guide har Sissel altid været engageret i forskellige projekter. Hun er medstifter af Impact the Future, Kaospilot+ Berlin og Future Club, og har også været en del af forskellige paneler og bestyrelser, herunder regeringens grønne iværksætterpanel, foreningen for Danish Tech Startups og Nordhus Fonden.
I 2015 blev Sissel anerkendt som en af Danmarks lovende unge ledere i Berlingskes Talent 100. I 2018 modtog hun titlen Nordic Ecosystem Hero ved Global Startup Awards og kom på listen over Europas mest indflydelsesrige kvinder inden for startups og venturekapital af EU-Startups.
Vil du vide mere?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev hvor vi deler relevante stillinger, markedstrends og insider tips direkte i din indbakke. Vælg om du tilmelder dig som privatperson eller som repræsentant for en virksomhed, så vi kan tilpasse indholdet til dine behov.
Tak for din tilmelding! Vi glæder os til at holde dig opdateret.
Ups! Der opstod en fejl, da formularen blev sendt. Prøv venligst igen.