Kvalitetschef

Om rollen

Som Biscas Kvalitetschef bliver du ansvarlig for fortsat at sikre et højt kvalitetsniveau på alle Biscas produkter og processer. Det indebærer fødevaresikkerhed, kvalitet og overholdelse af alle gældende og relevante fødevarelovgivninger i Danmark og internationalt. Du får rig mulighed for at folde dine kompetencer ud og bidrage til den fortsatte udvikling på området.

Stillingen refererer til Biscas CFO og indebærer direkte personaleledelse af tre medarbejdere i kvalitetsafdelingen.

Dine ansvarsområder

  • Sikre at Bisca A/S overholder fødevarelovgivning, nationalt som internationalt
  • Lede den interne godkendelsesproces af produkter, deklarationer, etiketter og emballage
  • Lede certificeringsprocesser og den løbende opretholdelse af certificeringer, herunder IFS, BRC, RSPO og Rainforest Alliance
  • Lede kontakten til og med myndighederne
  • Være ansvarlig for gennemførelse af interne audits, leverandøraudits samt tredjepartsaudits, for eksempel i forbindelse med certificeringer
  • Sikre at alle hygiejnekrav overholdes, lede kontrolprocesser og gennemføre månedlige fabriksinspektioner
  • Håndtere afvigelser og reklamationer, inklusive implementering af korrigerende handlinger og månedlig rapportering til ledelsen
  • Vedligeholde og videreudvikle interne kvalitetssystemer samt sikre løbende opdatering og implementering af relevante lov- og certificeringskrav, i systemet såvel som i praksis
  • Lede HACCP-teamet og -systemet, herunder risikovurdering af råvarer, emballager og produktionsprocesser
  • Holde ledelsen løbende opdateret på status for fødevaresikkerhed og eventuelle akutte situationer, og tage det produktionsmæssige kriseledelsesansvar
  • Sikre løbende træning og uddannelse af personalet
  • Understøtte produktudviklingsteamet med faglig og teknisk sparring

Din baggrund

  • Formentlig uddannet levnedsmiddelingeniør, levnedsmiddeltekniker eller lignende, og i stand til at håndtere komplekse tekniske fødevareproblematikker og -processer
  • Erfaring med både fødevaresikkerhed og ledelse af egne medarbejdere samt indirekte ledelse i en mellemstor organisation
  • Minimum 5 års erfaring med fødevaresikkerhed og -kvalitetssikring
  • Minimum 3 års ledelseserfaring
  • Indgående kendskab til og erfaring med certificeringer, audits, HACCP og krisehåndtering
  • Velbevandret i dansk og international fødevarelovgivning, herunder kendskab til FDA og PCQI-certificeringer
  • Grundlæggende IT-kompetencer
  • Taler og skriver både dansk og engelsk

Hvem er du som person

Du har gode kommunikationsevner og den nødvendige gennemslagskraft, og du leder, motiverer og udvikler på tværs af organisationen, også i forandrings- og krisesituationer.

Du arbejder analytisk, struktureret og systematisk, med en naturlig nysgerrighed på forbedringsmuligheder, og du formår at prioritere og være fleksibel og agil, når det kræves. Samtidig er du en holdspiller, der samarbejder godt både i eget team og på tværs af organisationen, og du kan tilpasse dit informationsniveau til både kolleger og ledelse.

Praktisk information

Din primære arbejdsplads er i Stege, hvor du forventes at være minimum tre dage om ugen. Der er også mulighed for at arbejde fra Biscas kontor i Albertslund eller hjemmefra.

Kontakt

Anna Nilsson - Founder, CEO & rekrutteringsekspert hos Hird Consulting.

Anna Nilsson

Founder, CEO
Ikon for at sende mail direkte til medarbejder.
anna@hirdconsulting.dk
LinkedIn logo.