Om rollen
Som Quality Manager hos Bodylab får du en dynamisk og udfordrende hverdag med ansvar for kvalitetsstyring og fødevaresikkerhed i en af Skandinaviens hurtigst voksende sports nutrition-virksomheder.
Vi producerer blandt andet proteinpulver på egen fabrik og arbejder kompromisløst med kvalitet. Rollen er central i arbejdet med at sikre, at vores produkter lever op til både interne og eksterne kvalitetskrav, og du bliver en vigtig sparringspartner for både produktion og drift.
Stillingen indebærer samarbejde med myndigheder, leverandører og eksterne samarbejdspartnere samt rejseaktivitet i forbindelse med blandt andet leverandøraudits.
Ansvarsområder
- Vedligeholdelse og dokumentation af kvalitetsstyringssystemer og implementering af GFSI-certificering.
- Gennemførsel af interne og eksterne audits, herunder HACCP møder og vedligeholdelse af egenkontrolprogrammet, risikovurdering og kalibrering/kontrol af måle- og vejeudstyr mm.
- Håndtering af afvigelser relateret til kvalitetskrav, hygiejne og analyser.
- Rådgivning af kollegaer og kunder i kvalitets og produktrelaterede spørgsmål.
- Sikring af fødevaresikkerheden fra råvaremodtagelse til færdigvare.
- Dokumentation i forhold til gældende fødevarelove og egenkontrol.
- Evaluering og opdatering af leverandøroplysninger samt håndtering og validering af produktreceptudvikling.
- Deltagelse i ad hoc QA-projekter og opgaver på tværs af organisationen.
- Løbende kvalitetstests af vores produkter for at sikre, at alle kvalitetskrav overholdes på daglig basis.
- Samarbejde og kommunikation med myndigheder, eksterne konsulenter (fx analyseinstitutter, skadedyrsbekæmpelse) og andre interessenter i relation til kvalitetssikring.
Kvalifikationer og profil
- Du har en stærk passion for fødevarer af høj kvalitet og har minimum 5 års erfaring med kvalitetsledelse/styring fra fødevarebranchen. Erfaring fra mejeribranchen eller andre fødevarevirksomheder vil være en fordel.
- Erfaring med dokumentation og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer, gerne fra en virksomhed med IFS og/eller BRC-certificering.
- Uddannelsesmæssigt kan du være procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, laborant eller have en lignende baggrund, men erfaring vægtes højere end formel uddannelse.
- Du har kendskab til fødevaredeklarering, lovgivning på området og relevante fødevare- og emballagestandarder.
- Du trives med en uforudsigelig og hektisk arbejdsdag, hvor du effektivt kan arbejde under tidspres.
- Du er ansvarsbevidst, fleksibel, forandringsparat og har et højt energiniveau.
- Du er systematisk, organiseret og selvstændig i dit arbejde.
- Du er vant til at arbejde med MS Office og har gode skriftlige og mundtlige færdigheder på både dansk og engelsk - engelsk er et vigtigt element, da vi arbejder internationalt med leverandører.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende rolle i en vækstorienteret virksomhed med korte beslutningsveje. Du vil få mulighed for at arbejde i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med tæt samarbejde på tværs af organisationen i en virksomhed, der er i eksplosiv udvikling indenfor sports nutrition. Du får mulighed for at gøre en stor forskel i en virksomhed med ambitiøse vækstmål. Stillingen tilbydes med konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår, som forhandles individuelt.