Køkkenchefer

Om rollen

Vi søger en erfaren køkkenchef på fuldtid til hhv. Aarhus og Esbjerg, som har lyst til at tage det overordnede ansvar for køkkenet på Bøf Bearnaise.

Vi leder efter en køkkenchef, der først og fremmest elsker at være i køkkenet. Det her er ikke en stilling, hvor størstedelen af tiden bruges på kontoret – ca. 90 % af din arbejdstid vil foregå i køkkenet sammen med dit team.

Samtidig er det dig, der har det overordnede ansvar og sørger for, at køkkenet fungerer i hverdagen – både når alt går efter planen, og når det ikke gør.

Dine primære ansvarsområder:

  • Overordnet ansvar for den daglige drift af køkkenet
  • Ledelse, motivation og udvikling af køkkenteamet
  • Udarbejdelse og løbende tilpasning af vagtplaner
  • Håndtering af sygdom og dækning af vagter ved behov
  • Varebestilling og lagerstyring
  • Sikre korrekt vareforbrug og minimere madspild
  • Overordnet ansvar for egenkontrol og sikre, at den bliver udført og dokumenteret korrekt
  • Sikre overholdelse af gældende krav til fødevaresikkerhed, hygiejne og rengøring
  • Oplæring og onboarding af nye medarbejdere
  • Sikre struktur, rutiner og et godt flow i køkkenet
  • Ansvar for kvalitet og ensartethed i vores retter
  • Være den synlige leder under service og gå forrest sammen med teamet

Hvem søger vi?

Vi søger dig, der har erfaring med ledelse i et professionelt køkken og er vant til at tage ansvar for både mennesker og drift.

Du skal kunne gå forrest under en travl service, men samtidig kunne løfte blikket og sikre, at vagtplan, bemanding, varer, egenkontrol og den daglige struktur hænger sammen.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring fra restaurationsbranchen
  • Har tidligere erfaring med ledelse og personaleansvar
  • Har erfaring med eller et godt kendskab til egenkontrol og fødevaresikkerhed
  • Kan bevare overblikket under en travl service
  • Er struktureret og god til at planlægge
  • Har forståelse for vareforbrug, indkøb og økonomi
  • Tager naturligt ejerskab og følger opgaver helt til dørs
  • Er fleksibel og indstillet på at træde til ved sygdom og andre akutte ændringer
  • Har høje standarder for kvalitet, hygiejne og struktur
  • Trives med at bruge størstedelen af din arbejdsdag aktivt i køkkenet sammen med dit team

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling med stort ansvar og indflydelse
  • Mulighed for at sætte dit præg på køkkenet og teamet
  • Et tæt samarbejde med ejerne og restaurantchefen
  • En central rolle i den daglige drift af Bøf Bearnaise
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt tempo og korte beslutningsveje
  • Løn efter erfaring og kvalifikationer

Hvem er Bøf Bearnaise?

En ad libitum restaurant i Aarhus

Bøf Bearnaise er en ad libitum restaurant i Aarhus, hvor vi har gjort en hel aften enkel: én ret, gjort rigtigt - og så meget du kan spise. Vi startede i Aarhus og er nu ved at udvide til flere byer,

Kontakt

Anna Nilsson - Founder, CEO & rekrutteringsekspert hos Hird Consulting.

Anna Nilsson

Founder, CEO
Ikon for at sende mail direkte til medarbejder.
anna@hirdconsulting.dk
LinkedIn logo.