Key Account Manager

Om rollen

Bundgaard er i en spændende udviklingsfase med skærpet fokus på at styrke vores premium position, optimere distributionen og løfte kvaliteten i vores retailtilstedeværelse på tværs af Europa. Det stiller højere krav til vores samarbejdspartnere, og til hvordan vi udvikler og driver forretningen i de enkelte markeder.

Vi søger derfor en Key Account Manager Nordic, der kan tage et tydeligt ansvar for Norden og drive udviklingen med fokus på kvalitet, strategisk retning og langsigtet værdiskabelse.

Som Key Account Manager Nordic driver du selv salget i Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland og har det fulde kommercielle ansvar for regionen med direkte reference til vores CSO. Rollen kræver, at du aktivt udvikler forretningen i markederne og sikrer en gennemgående høj kvalitet i både distribution og samarbejdsrelationer.

Ansvarsområder:

  • Drive og udvikle salget i Norden med klart ansvar for både vækst og kvalitet i distributionen.
  • Udbygge og styrke samarbejdet med eksisterende key accounts med fokus på performance og langsigtet værdi.
  • Identificere, åbne og udvikle nye kunder, der matcher Bundgaards premium positionering.
  • Tage aktivt ansvar for sell-through hos kunder gennem tæt opfølgning og kommerciel sparring.
  • Sikre en høj og ensartet kvalitet i eksekveringen på tværs af markeder, fra salgsopfølgning og kundemøder til en stærk, synlig tilstedeværelse hos kunderne samt løbende opfølgning på vores shop-in- shops.
  • Arbejde struktureret med budget, forecast og løbende performanceopfølgning.
  • Analysere salg, kundeadfærd og markedstendenser og omsætte det til konkrete handlinger.
  • Arbejde tæt med marketing og produktion for at sikre en skarp og konsistent brandoplevelse.

Profil

Det er et krav at du har erfaring fra en lignende rolle inden for Kids footwear, fashion eller livsstilsprodukter i premium-segmentet. Rollen kræver betydelig rejseaktivitet og en stærk tilstedeværelse hos kunderne.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har stærk erfaring med key account management og dokumenterede salgsresultater.
  • Forstår balancen mellem kommerciel performance og brandopbygning.
  • Er relationelt stærk og trives i dialogen med både kæder og selvstændige butikker.
  • Arbejder struktureret og datadrevet.
  • Er selvkørende med høj energi og tydelig gennemslagskraft.
  • Behersker dansk og engelsk flydende I skrift og tale.

Bundgaard tilbyder:

  • En nøgleposition i et ikonisk brand med stærk retning og høje ambitioner
  • Ansvar for en vigtig region med stort vækstpotentiale
  • Et internationalt miljø med korte beslutningsveje
  • En virksomhed med klare krav til kvalitet i både produkt og samarbejde
  • Bonusaftale og pension

Kontakt

Klara Klinggaard - Commercial Lead hos Hird Consulting.

Klara Klinggaard

Commercial Lead
Ikon for at sende mail direkte til medarbejder.
klara@hirdconsulting.dk
LinkedIn logo.