Om rollen
Opacity bygger software til virksomheder, der skal leve op til de kommende krav om løngennemsigtighed, og som ønsker at arbejde mere struktureret og datadrevet med løn.
Som Partner Relations Manager kommer du til at arbejde tæt med vores kunder gennem hele deres rejse med Opacity.
Det kan starte med en demo for en HR-direktør og fortsætte med rådgivning om, hvordan virksomheden skal gribe løngennemsigtighed an. Du kan facilitere en workshop om deres jobarkitektur, få aftalen på plads, hjælpe dem gennem implementeringen og efterfølgende være en af de personer, de ringer til, når de har brug for sparring.
Andre gange skal du undersøge, hvorfor en kundes data ser anderledes ud end forventet, hjælpe med en opsætning eller arbejde sammen med vores udviklere om at finde og løse et problem i produktet.
Vi har ikke opdelt kunderejsen i salg, onboarding, customer success og support. Vi tror på, at den, der forstår kunden og deres problem, også skal være tæt på løsningen.
Derfor leder vi efter en person, der både trives med at skabe relationer, drive processer fremad og sætte sig grundigt ind i de problemer, vores kunder står med.
Du kommer til at:
- Rådgive virksomheder om løngennemsigtighed og deres arbejde med løn.
- Holde demoer og møder med nye og eksisterende kunder.
- Planlægge og facilitere workshops.
- Drive kundeprocesser fra første dialog til implementering og løbende samarbejde.
- Udarbejde tilbud og være med til at få aftaler på plads.
- Onboarde nye kunder og hjælpe dem godt i gang.
- Forstå Opacity i dybden og hjælpe kunder med spørgsmål til produktet, deres data og opsætning.
- Undersøge problemer og arbejde tæt sammen med vores udviklere om at finde løsninger.
- Samle feedback fra kunder og arbejde tæt med vores produktteam om, hvad vi bør bygge og forbedre.
Hvem vi leder efter
Din nuværende titel eller branche er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring med at arbejde tæt med eksterne kunder, forstå deres udfordringer og hjælpe dem med at finde løsninger.
Du er vant til at tage ansvar for kunderelationer og drive processer fremad. Du trives med at sætte dig ind i nye problemstillinger, skabe overblik og omsætte komplekse spørgsmål til konkrete løsninger.
Samtidig er du nysgerrig på teknologi og har lyst til at forstå de produkter og problemer, du arbejder med, helt ned i detaljen.
Vi forestiller os, at:
- Du har erfaring med rådgivning og kunderelationer.
- Du er god til at skabe relationer og tillid hos kunder.
- Du er god til at facilitere møder og workshops.
- Du kan kommunikere komplekse problemstillinger enkelt og præcist.
- Du er komfortabel med at tale med både specialister og ledere.
- Du kan skabe struktur i et problem, hvor svaret ikke nødvendigvis er givet på forhånd.
- Du er analytisk og kan lide at undersøge problemer og finde løsninger.
- Du er nysgerrig på teknologi og lærer hurtigt nye systemer og produkter at kende.
- Du arbejder struktureret, tager ansvar og følger ting til dørs.
- Du er komfortabel med data og har fx arbejdet i Excel eller lignende.
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Du behøver ikke at have erfaring med løngennemsigtighed eller en teknisk baggrund.
Men du skal være nysgerrig på teknologi. Du skal have lyst til at forstå Opacity i dybden, sætte dig ind i, hvordan produktet fungerer, og bruge den forståelse til at løse kundernes problemer.
Vi leder efter en person, der både kan tage en strategisk dialog med en direktør og har lyst til selv at undersøge et problem i produktet, når en kunde har brug for hjælp.
Om Opacity
Opacity integrerer med eksisterende HR- og lønsystemer. Vores platform analyserer lønforskelle mellem mænd og kvinder og giver et retvisende og datadrevet billede af jeres lønstruktur.
Bliv klar til EU’s løngennemsigtighedsdirektiv. Med Opacity kan virksomheder med mere end forberede sig til direktivets krav - fra analyser af lønforskelle mellem køn til offentliggørelse af ligelønsrapport og udvikling af handlingsplaner.
Vi samler hele processen ét sted - fra dataindsamling til rapportering - så I sparer tid, sikrer compliance og samtidig skaber mere retfærdige og gennemsigtige lønstrukturer.