Jobbeskrivelse
Content & Brand Execution er en central rolle i Thorup Copenhagens fortsatte vækst og udvikling. Rollen spænder på tværs af strategi, eksekvering og relationer med fokus på at styrke brandet og skabe en stærk og konsistent brandoplevelse på tværs af relevante kanaler og kontaktpunkter. Som en del af et mindre og ambitiøst team giver rollen mulighed for at præge udviklingen af initiativer, samarbejder og processer samt omsætte strategiske ambitioner til konkrete aktiviteter og resultater
Hovedansvarsområderne
Digital Marketing & Strategi (40%) - Primært Ansvar
- Udvikle og eksekvere Thorup Copenhagens digitale marketingstrategi på tværs af relevante kanaler og målgrupper.
- Have en nøglerolle i udviklingen af virksomhedens digitale platforme, herunder lancering og optimering af hjemmeside samt digitale kunderejser.
- Eje, udvikle og drive nyhedsbreve, social paid og øvrige digitale kampagner med en analytisk og datadrevet tilgang til performance, målgrupper og konvertering.
- Analysere og omsætte indsigter fra digitale aktiviteter til konkrete anbefalinger og initiativer, der styrker brand awareness, engagement og forretningsudvikling.
- Bidrage til udviklingen af en stærk og konsistent 360° brandoplevelse på tværs af virksomhedens kanaler og kontaktpunkter.
Brand & Marketing Execution (30%) - Ansvar og eksekvering
- Planlægge og eksekvere marketingaktiviteter, kampagner, produktlanceringer, projekter og events i overensstemmelse med virksomhedens brandstrategi.
- Udvikle og koordinere indhold til digitale og fysiske touchpoints, herunder hjemmeside, sociale medier, partnerkommunikation og studio & showroom koncepter.
- Vedligeholde og udvikle virksomhedens content bank samt sikre, at marketingmaterialer, produktinformation og øvrige brandaktiver er opdaterede og tilgængelige.
- Udarbejde og distribuere marketing-, salgs- og kommunikationsmateriale til interne og eksterne interessenter.
- Sikre effektiv koordinering og gennemførelse af marketingaktiviteter i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Partnerskaber, PR & Brand Relations (30%) - Udvikling & Relations opbygning
- Drive og koordinere relevante samarbejder, partnerskaber og PR-initiativer, der understøtter virksomhedens synlighed og vækst.
- Udvikle og styrke relationer med partnere samt opbygge en struktureret tilgang til partnerskaber, der understøtter vækst, synlighed og salg.
- Repræsentere Thorup Copenhagen ved møder, events, messer og øvrige brancheaktiviteter.
- Bidrage til at identificere nye muligheder for eksponering, samarbejde og brandaktivering på tværs af markeder og målgrupper
- Udføre øvrige marketing-, kommunikations- og brandrelaterede opgaver, der naturligt knytter sig til stillingen
Om Thorup Copenhagen
Thorup Copenhagen er et designbrand, grundlagt i 2018, som arbejder med belysning, møbler og interiør med afsæt i håndværk og funktionalitet.
Med et stærkt fokus på materialer, gennemtænkte designprocesser og produktion i høj kvalitet kombinerer Thorup traditionelle teknikker med en moderne tilgang for at udvikle tidløse produkter.
Produktionen er primært baseret i Danmark, hvilket sikrer tæt samarbejde, høj kvalitet og en mere bevidst, made-to-order tilgang.
Thorups værdier
Kvalitet frem for hastighed: Prioriterer gennemtænkt og veludført kommunikation og sikrer, at alt indhold, kampagner og lanceringer udføres med høj detaljegrad og i overensstemmelse med brandet.
Langsigtet effekt frem for kortsigtede gevinster: Udvikler og eksekverer marketinginitiativer med et langsigtet brandperspektiv med fokus på konsistens, relevans og stærke relationer.
Bygger på tillid: Opbygger stærke og pålidelige relationer med partnere, PR og øvrige interessenter gennem klar kommunikation, konsistens og ved at levere på aftaler.
Ærlighed: Kommunikerer transparent og autentisk i al kommunikation og sikrer sammenhæng mellem brand, produkt og fortælling - både internt og eksternt.
Led med støtte: Tager ejerskab for opgaver og projekter og understøtter aktivt kolleger og samarbejdspartnere, hvilket bidrager til en struktureret, positiv og samarbejdsorienteret arbejdsgang.
Kontakt